Seks personer omkommet efter bro-kollaps
Gangbroen vejer 950 ton. Foto: Reuters/Joe Skipper
Reuters/Joe Skipper
Politiet forventer ikke længere at finde nogen i live under broen.
Mindst seks personer er bekræftet omkommet, efter en 950 ton tung gangbro torsdag kollapsede i den amerikanske storby Miami.
Det oplyser politiet på en pressekonference, skriver Miami Herald.
Fem personer blev fundet dræbte på stedet, mens den sjette person er død på hospitalet.
De pårørende er endnu ikke underrettet, og politiet vil derfor ikke oplyse noget om de dræbtes identitet.
Et redningshold har siden kollapset arbejdet på at finde overlevende under broen. Indtil videre uden held.
- Vi forventer ikke, at vi finder nogen i live, siger Lee Cowart, talsmand for politiet i Miami-Dade, til Miami Herald.
Ti personer i alderen 20 til 50 år blev efter ulykken hastet på hospitalet. Otte personer er indlagt med mindre skader, mens en person ligger i koma.
Politiets talsmand vil ikke kommentere, hvorvidt nogle af de dræbte fortsat er klemt fast i deres biler under broen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde