Seks yemenitiske soldater i en sikkerhedskontrol i nærheden af et oliefelt i den østlige Shabwa-provins er blevet dræbt af bevæbnede mænd, siger en lokal embedsmand til nyhedsbureauet AFP.
Angriberne, der kom kørende i en firehjulstrækker, åbnede ild med maskingeværer og raketter mod soldaterne, der var udstationeret i nærheden af en udenlandsk olievirksomhed, siger embedsmanden.
Han tilføjer, at myndighederne ikke vil udelukke muligheden for, at der var tale om et al-Qaeda angreb.
Soldater hastede til gerningsstedet, men det lykkedes angriberne at slippe væk, siger en sikkerhedskilde.
Angrebet fandt sted i al-Aqla regionen, 45 kilometer øst for provinshovedstaden Ataq.
Regionen producerer mellem 10.000 og 15.000 tønder råolie om dagen, oplyser den regionale tjenestemand, Abdel Mohsen Ben Saad.
Men Shabwa-provinsen er også en højborg for al-Qaeda-militante, ligesom det er base for al-Awalaq-klanen, anført af den yderliggående amerikansk-yemenitiske imam Anwa al-Awlaqi. Han er eftersøgt af både myndighederne i USA og Yemen.
Awlaqi beskyldes for at have tætte forbindelser til al-Qaedas yemenitiske gren.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde