Sekulær aktivist myrdet med machete i Bangladesh
Mordet er det seneste i en serie af drab på sekulære aktivister, der har rystet Bangladesh.
En ung jurastuderende og onlineaktivist, der har skrevet negativt om islam på sin Facebook-side, er blevet brutalt dræbt i Bangladesh. Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Mindst fire overfaldsmænd hakkede en machete i hovedet på Nazimuddin Samad onsdag aften. Da han falder, skyder en af dem ham med en pistol fra klos hold. Han dør på stedet, siger Syed Nurul Islam fra Dhakas lokale politi til AFP.
Overfaldsmændene råbte ifølge politiet ordene "Allahu akbar" (Gud er størst, red.), mens de udførte overfaldet, som fandt sted på åben gade.
Det brutale drab er kun det seneste i en række drab på sekulære aktivister i Bangladesh.
I 2015 blev mindst fire bloggere og en redaktør dræbt efter at have ytret sig negativt om islam på nettet.
Politiet anholdt dengang en række medlemmer af en forbudt muslimsk gruppe, men ingen af dem er blevet tiltalt endnu.
Formanden for Bangladeshs største gruppe af sekulære onlineaktivister siger til AFP, at Nazimuddin Samad var en kendt modstander af islam.
- Han var en sekulær onlineaktivist og en stærk stemme imod social uretfærdighed. Han var kendt for at være imod islamisk fundamentalisme, siger Imran Sarker, formand for Bangladesh Bloggers Association, til AFP.
Samad havde på det seneste skrevet flere kritiske opslag om islam på sin Facebook-side.
Bangladesh har det seneste år oplevet en række bombeangreb mod moskeer og hindutempler.
Nogle af de seneste angreb har Islamisk Stat taget skylden for. Blandet andet drabet på en hindupræst, en japansk statsborger, en italiensk hjælpearbejder og en politimand.
Regeringen benægter, at Islamisk Stat er til stede i Bangladesh, hvor det overvældende flertal af de 160 millioner borgere er muslimer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned