Selv ikke russiske raketter kan holde vinproducenterne fra at lave vin
Ukrainske vinproducenter producerer ufortrødent videre på trods af krigen. De ser det som et vedholdent håb, og flere producenter snakker om at lave en sejrsvin i troen på, at landet kan besejre Rusland. Foto: Umit Bektas/Reuters
Ukrainske vinproducenter oplever stor modgang på grund af krigen, men de lægger sig ikke fladt ned. De ser deres druer som et symbol på vedholdenhed og håb.
Ritzau RitzauDaniel Schlosser/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Seks måneder er der gået, siden en russisk raket ramte Heorhij Moltjanovs vinmark i det sydlige Ukraine.
Nu er han klar til høste sine druer igen på SliVino Village-vingården, og han grubler over, hvad han skal kalde denne årgang.
For denne årgang er ikke som andre. Det er en uforglemmelig krigstids-årgang, påpeger han.
- Vi er nødt til at vise, at her er en sejrsvin, siger Moltjanov.
Han er ligesom mange andre mindre vinavlere i Ukraine, såvel som de større producenter, fast besluttet på at blive ved med at lave vin.
Annonce
Det er på trods af de trange kår, som vinproducenterne oplever på grund af krigen.
- Man bliver nødt til at arbejde videre, leve videre og planlægge for fremtiden. Og så håbe på, at raketter ikke rammer din vingård, siger Moltjanov.
Vysjyvanka er en traditionel ukrainsk beklædning, som er smykket med nogle særlige blomsterbroderier. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix
På den væsentligt større Koblevo vingård mod sydvest oplevede de, at russiske faldskærmssoldater landede på deres gård.
Mange af gårdens medarbejdere sagde op og sluttede sig til den ukrainske hær. Andre brugte gården til at lave brandbomber - de såkaldte molotovcocktails - af tomme flasker.
En helt tredje gruppe lavede camouflagenet til de checkpoints, der nu er overalt i landet.
På søstergården ved byen Mykolajiv blev en medarbejder dræbt af russiske soldater.
Virksomheden begyndte at putte mærkater på vinflaskerne med teksten "Vi er fra Ukraine". De gav en portion af indtægterne videre til hæren.
- For enhver ukrainer er den største udfordring at overleve i den nuværende situation.
- Vi gør alle, hvad vi kan og prøver at støtte vores land. Det gør vi, så vi kan leve videre under disse hårde omstændigheder, siger Vitalii Ryboshapko, administrerende direktør for vingården Koblevo.
Han tilsluttede sig sine medarbejdere på gården, da krigen brød ud.
Annonce
Den ligger i en af Ukraines vigtigste vinregioner og bearbejder 10.000 ton druer hver sæson. Gården står for omkring 15 procent af Ukraines vinproduktion.
Krigen har ramt producenterne på flere fronter.
I de første to måneder af krigen forbød regeringen salg af alkohol. Derudover har Koblevo og andre store producenter været ramt hårdt på deres eksport.
Det skyldes blokaderne af Ukraines havne ud til Sortehavet.
Virksomheden har oplevet, at vinforbruget i landet er faldet med 20 procent siden starten af krigen.
Salget af festlige vin med bobler er faldet med næsten 50 procent, da der ikke har været meget at fejre.
Ifølge Evgeniy Safonov, som inden krigen drev en bar, der udelukkende solgte ukrainsk vin, så skal der mere til end krigssolidaritet at hjælpe vinmarkedet.
- Ukrainske vine er stort set ukendte i udlandet. Herhjemme fortrækker de fleste også stadig øl eller vodka.
- Der kommer til at gå ti år efter denne krig, før vi virkelig kan vise verdens vinmarked, at vi eksisterer, siger han.
For Tatyna Matveyeva, som er vinavler hos Koblevo, handler det om at holde fast i optimismen.
Annonce
- Derfor laver vi vores vin, så smagen og følelsen kan hjælpe folk med at leve videre og minde dem om, at livet ikke er slut, siger hun iklædt en jakke med en traditionel ukrainsk vysjyvanka-brodering på.
/ritzau/Reuters
Vinproduktion i Ukraine
* Ukraine producerer årligt cirka 3 millioner hektoliter vin.
* Landet har et samlet areal på 180.000 hektar vinmarker.
* De vigtigste vinområder er Krim, Odessa og Kherson.
* Der er 700 forskellige kollektiver og statsbrug, som producerer vin i Ukraine.
Seneste artikler
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik