Selv ved incest eller voldtægt: Delstat forbyder abort efter seks uger
Den republikanske guvernør i den amerikanske delstat North Dakota, Doug Burgum, har sidste underskrift på abortlovgivning, der betragtes som en af USA's strengeste. (Arkivfoto). Foto: Phelan M. Ebenhack/Ritzau Scanpix
Lov i North Dakota forventes at træde i kraft med øjeblikkelig virkning og betragtes som en af de strengeste.
Den republikanske guvernør i den amerikanske delstat North Dakota, Doug Burgum, har underskrevet lov, der forbyder abort efter seks ugers graviditet. Selv hvis der er tale om voldtægt eller incest.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Fra guvernøren lyder det, at lovgivningen "genbekræfter, at North Dakota er en pro-life delstat".
Pro-life er et begreb, der på amerikansk dækker over at være mod abort.
Dermed er der sat en endelig underskrift på det, der betragtes som en af de strengeste abortlovgivninger USA. Det forventes, at loven træder i kraft med det samme.
Tilhængere af loven mener, at den beskytter menneskeligt liv, mens modstandere advarer mod, at den vil have alvorlige konsekvenser for piger og kvinder.
Siden den amerikanske højesteret omstødte "Roe v. Wade"-afgørelse fra 1973, der har givet kvinder ret til abort i knap 50 år, er der blevet åbnet for, at de enkelte delstater kan forbyde eller begrænse abort. Og det er mange delstater godt i gang med.
Senest har den amerikanske højesteret dog blokeret et forbud mod abortpillen mifepriston, mens en sag om pillen bliver behandlet i retssystemet.
Dermed fik det amerikanske justitsministerium medhold i sin anmodning om at opretholde adgangen til abortpillen, der 7. april blev foreløbigt forbudt af en dommer i delstaten Texas.
Det var den føderale dommer i Texas Matthew Kacsmaryk, der havde besluttet at trække en 23 år gammel godkendelse af mifepriston tilbage.
Mifepriston bruges til medicinsk abort i sammenhæng med lægemidlet misoprostol. Metoden står for over halvdelen af alle aborter i USA.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde