Selvmorder sprængte sig i luften ved Kabuls lufthavn
Der er nye bestræbelser i gang for at få genoptaget en fredsproces med ledere af oprørerne i Taliban.
En selvmordsbomber i en bil sprængte mandag sig selv i luften nær Kabuls lufthavn, hvor han ikke dræbte eller sårede nogen andre, oplyser politiet i den afghanske hovedstad.
Selvmordsbomberen blev opdaget af politiet, da hans bil nærmede sig en kontrolpost, hvilket fik ham til at udløse en eksplosion, siger en talsmand for politiet.
Episoden kommer efter en række bombeangreb i den afghanske hovedstad i de seneste dage.
Et af angrebene var et selvmordsangreb mod en populær restaurant med mange udlændinge og velhavende afghanere, hvor en sikkerhedsvagt og en dreng på 12 år blev dræbt. Mindst 15 personer blev såret.
Eksplosioner og skud bragede sent søndag løs i Mazar-i-Sharif, da militante forsøgte at storme det indiske konsulat i den nordlige by. Afghanske sikkerhedsstyrker var mandag fortsat i kamp med angriberne.
Endnu er der ingen grupper, der har påtaget sig skylden for angrebet, som finder sted få dage efter Indiens premierminister Narenda Modis besøg i Kabul og hans meget omtalte udstrakte diplomatiske hånd til Indiens ærkerival, Pakistan.
Angrebet på konsulatet er det seneste i en række af angreb på indiske mål i Afghanistan.
Ni civile, heriblandt syv børn, blev dræbt i august 2013, da selvmordsbombere angreb det indiske konsulat i den østlige afghanske by Jalalabad. De sprængte en bil, pakket med sprængstof, i luften.
Der er nye bestræbelser i gang for at få genoptaget en fredsproces med ledere af oprørerne i Taliban. De seneste møder fandt sted i juli.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker