En otte timer lang skudveksling i Afghanistans Helmand-provins har kostet seks militante oprørere livet.
Inden da havde militante oprørere iført selvmordsveste taget kontrollen med en bygning nær en afghansk hærbase, guvernørens kontor og andre regeringsbygninger i byen Lashkar Gah i Helmandprovinsen.
Fra deres stillinger i bygningen begyndte de at skyde mod regeringsbygningerne. Umiddelbart efter blev bygningen omringet af afghanske politifolk, afghanske soldater samt Nato-soldater med opbakning fra kamphelikoptere.
- Vi har ryddet bygningen, og alle fjender er blevet elimineret. Vi har bjærget fem lig fra bygningen, siger general Shair Mohammad Zazai, der er militærkommandant for den afghanske hær i det sydlige Afghanistan.
Senere blev det oplyst, at i alt seks militante oprørere blev dræbt.
En talsmand for den militante Talibanbevægelse siger, at i alt syv selvmordsbombere var involveret i angrebet. Ifølge Talibantalsmanden blev 20 afghanske og udenlandske soldater dræbt under den lange skudveksling. Men det er der ikke andre, der kan bekræfte.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned