To bevæbnede selvmordsbombere angreb søndag en afghansk militærbus i Afghanistans hovedstad Kabul. En af dem sprængte sig selv i luften og dræbte fem militæransatte.
Bussen var på vej til et træningscenter for afghanske soldater, da de to mænd, der var bevæbnet med automatvåben, åbnede ild mod bussen.
- En af mændene blev skudt og dræbt, men det lykkedes den anden at detonere bomben, som var fæstet til hans krop, og dræbe fem af vores personale og såre yderligere ni, siger general Mohammad Zahir Azimi til AFP.
Ifølge fungerende politichef Khalil Dastyar er der ingen umiddelbare meldinger om civile tab. En talibantalsmand har påtaget sig skylden for angrebet.
Angrebet skete på Pul-e-charkhi-vejen, som knytter hovedstaden til Afghanistans østlige provinser og grænsen til Pakistan.
Der er mange udenlandske militærbaser og afghanske træningslejre langs vejen, som hyppigt bruges af afghanske og Nato-ledede styrker.
Kabul har været relative fredeligt i løbet af det sidste år, men der har været en række blodige angreb mod sikkerhedsstyrkerne langs vejene.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker