Fire afghanske sikkerhedsvagter blev dræbt, da tre selvmordsbombere tirsdag angreb et gæstehus for udlændinge i Kunduz-provinsen i det nordlige Afghanistan. Det oplyser en politiet.
Angrebet kommer i kølvandet på en stribe attentater i landets nordlige del, der tidligere har været forholdsvis forskånet for politisk vold.
Taliban-bevægelsen har taget skylden for angrebet, der blev gennemført dagen efter starten på ramadanen, den muslimske fastemåned.
Den ene af angriber udløste en bilbombe ved porten til gæstehuset. Derefter stormede de andre to selvmordsbombere bygningen, hvor de kom i kamp med afghanske sikkerhedsvagter.
Efter at kampene havde stået på i et par timer, detonerede de to selvmordsbombere deres sprængstoffer, oplyser Abdul Rahman fra politiet i Kunduz.
10 personer, heriblandt civile og politibetjente, blev såret ved angrebet, der fandt sted om morgenen, siger Rahman.
Det var ikke umiddelbart klart, hvorvidt der var udlændinge blandt de sårede.
Rahman siger, at de dræbte sikkerhedsvagter var ansat af den tyske hjælpeorganisation GTZ.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker