Bombeangrebet fandt sted fredag eftermiddag i de kronisk uroplagede stammeområder i den nordvestlige del af landet.
- Bomberen detonerede sig selv tæt på porten ved en moské i Tirah-dalen i stammeregionen Khyber, da folk vendte tilbage fra bøn, fortæller den lokale embedsmand Jamilur Rehman.
Dødstallet og antallet af kvæstede kan stige, understreger han.
Moskéen ligger i et område, som kontrolleres af en lokal krigsherre.
Bombeeksplosionen, som også beskadigede moskéen, fandt sted i samme område, hvor et blodigt sammenstød tidligere på torsdagen krævede 33 menneskeliv:
10 pakistanske soldater og 23 militante ekstremister.
De udstationerede pakistanske styrker blev angiveligt angrebet på deres fremskudte base, og det kom til en hidsig skudveksling.
Ifølge de pakistanske myndigheder kommer de militante ekstremister fra en islamisk gruppe med forbindelser til både al-Qaeda og kriminelle bander.
Det er ikke muligt at bekræfte oplysningerne om angrebet og dødstallet fra uafhængige kilder, fordi Pakistans militær lægger bånd på pressens arbejde i det uroplagede område.
Militante islamister har dræbt mere end 4800 mennesker i Pakistan, siden regeringsstyrker satte ind mod en ekstremistisk moské i byen Islamabad tilbage i juli 2007.
Taliban har tidligere afholdt sig fra direkte angreb på pakistanske soldater. Men i de seneste måneder er volden blusset op, og Taliban har rettet flere dødbringende angreb på regeringsstyrkerne.
De militante bevægelser har et godt fodfæste i de nordvestlige klanområder og har flere baser, der anvendes som udgangspunkt til angreb ind i nabolandet Afghanistan.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker