Mindst 25 mennesker er dræbt og 115 såret af en selvmordsbombe i udkanten af den hellige irakiske by Kerbala.
- En selvmordsbombemand kørte sin motorcykel ind i en gruppe pilgrimme, der var på vej til fods mod Kerbala, siger politiet.
Kerbala ligger 80 kilometer sydvest for hovedstaden Bagdad og er et af shiamuslimernes helligste steder.
Fredag er byen centrum for en religiøs mindehøjtidelighed, som trækker millioner af shiamuslimske pilgrimme til, heriblandt mange fra nabolandet Iran, men også så langt væk som fra USA.
Omkring fem millioner pilgrimme befinder sig ifølge myndighederne i Kerbala for at fejre Arbain - et helligt sørgeritual, der i 40 dage skal ære profeten Mohammeds barnebarn Hussein, der blev dræbt i det 7. århundrede. Religiøse ritualer som dette er ofte mål for sunnimuslimske grupper som al-Qaeda.
Sikkerhedsrisikoen har fået de irakiske myndigheder til at udkommandere 30.000 politi- og militærfolk, der støttes fra luften af de amerikanske styrker. Heraf er de 2.500 kvinder, som har til opgave at kropsvisitere de kvindelige pilgrimme.
Hele ugen har pilgrimsfærden været mål for bombeangreb. I det nordøstlige Bagdad blev flere end 40 mennesker dræbt mandag, da en kvindelig selvmordsbomber angreb pilgrimmene, der var på vej til Kerbala.
Tirsdag blev tre mennesker dræbt og 21 såret i selve Kerbala, da en bombe, der var monteret på et militært køretøj, eksploderede.
Den seneste tids voldsomme bombeangreb er en torn i øjet på premierminister Nuri al-Maliki, der stræber efter genvalg ved parlamentsvalget den 7. marts.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker