Selvmordsbombe dræber mindst 34 cafégæster i Bagdad
En selvmordsbombe udløst foran en café i Iraks hovedstad Bagdad har søndag kostet mindst 34 personer livet. Det oplyser irakiske myndigheder ifølge AFP.
Angrebet, der fandt sted i den shiadominerede bydel Al-Amil i det sydlige Bagdad, har også sendt mindst 39 personer på hospitalet med kvæstelser.
Selvmordsbomberen parkerede ifølge øjenvidner en truck lastet med sprængstoffer foran caféen. Kort efter sprængte personen sig selv og bilen i luften.
Voldsniveauet i Irak er steget kraftigt, efter at regeringsstyrker stormede en sunnimuslimsk protestlejr i det nordligere Irak for et halvt år siden.
Siden begyndelsen af oktober er 330 personer blevet dræbt, mens dødstallet i september endte på tragiske 979, viser opgørelser fra FN. Over 5000 personer har i år mistet livet i Irak indtil videre.
Det er første gang siden 2008, at Irak har oplevet så mange angreb.
Yderliggående sunnimuslimer mistænkes for at stå bag mange af angrebene. De føler sig marginaliseret, efter at Saddam Hussein blev styrtet i forbindelse med den amerikanskledede invasion i 2003.
I dag er regeringen i Irak domineret af shiamuslimer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker