Selvmordsbombe dræber mindst tre og sårer mange i Kabul
Afghanske sikkerhedsfolk står vagt nær det sted i Kabul, hvor en selvmordsbomber lørdag dræbte mindst tre mennesker og sårede over en halv snes andre. Bombeanslaget skete i ambassadekvarteret, hvor en bilbombe gemt i en ambulance sidst i januar dræbte over 100 og sårede omkring 235. Foto: Scanpix/Wakil Kohsar
Scanpix/Wakil Kohsar
Samtidig melder forsvarsministeriet mindst 18 soldater dræbt af Taliban i den vestlige provins Farah.
En selvmordsbomber har lørdag morgen dræbt mindst tre personer i Afghanistans hovedstad, Kabul og såret en del andre. Det siger lokale embedsmænd til nyhedsbureauet AP.
Bombeanslaget i Kabul er det seneste af en række blodige angreb i den afghanske hovedstad, hvor hundredvis af mennesker er blevet dræbt eller såret.
Samtidig melder forsvarsministeriet mindst 18 soldater dræbt af Taliban i den vestlige provins Farah.
- Et stort antal medlemmer af Taliban angreb en af hærens udposter, og vi mistede 18 soldater. To blev såret, siger en talsmand for ministeriet, Dawlat Waziri.
Eksplosionen i Kabul skete i hovedstadens ambassadekvarter. Her ligger blandt andet Natos hovedkvarter og i nærheden også USA's ambassade.
Najib Danish, der er talsperson for det afghanske indenrigsministerium, siger ifølge AP, at yderligere seks personer er komme til skade ved angrebet i hovedstaden. Han siger, at dødstallet stadig kan komme til at stige.
Der er endnu ikke nogen, der har taget ansvaret for angrebet. Både Islamisk Stat og Taliban har dog på det seneste stået bag angreb i Kabul.
Den vestligt støttede regering er under voksende pres for at tilsidesætte interne magtkampe og rivalisering samt for at forbedre sikkerheden i landet.
Præsident Ashraf Ghani har godkendt en ny sikkerhedsplan for Kabul. Men det står ikke klart, hvad der skal ske i storbyen, som har fem millioner indbyggere. Der er allerede oprettet et stort antal kontrolposter og indført mange restriktioner for trafikken.
FN siger, at op mod 2300 civile blev dræbt eller såret af selvmordsbomber eller andre angreb i Afghanistan i 2017. Det er flere end nogensinde før i den afghanske konflikt.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at han ønsker en mere målrettet handling mod Taliban efter flere blodige massakrer - blandt andet en bilbombe gemt i en ambulance i Kabul, som sidst i januar dræbte over 100 og sårede omkring 235.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker