Selvmordsbombe koster otte mennesker livet i Libyen
En angrebsmand kørte sent torsdag aften en bil fyldt med sprængstoffer ind i et checkpoint i Østlibyen.
Otte personer er blevet dræbt i et selvmordsangreb i det østlige Libyen.
Det oplyser sikkerheds- og hospitalskilder ifølge nyhedsbureauet AFP.
Gerningsmanden kørte en bil fyldt med sprængstoffer ind i et checkpoint i byen Ajdabiya sent torsdag aften, skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Fem personer døde ved ankomsten til hospitalet kort efter angrebet, siger en kilde fra hospitalet i Ajdabiya.
Yderligere tre omkom senere af deres kvæstelser, tilføjer kilden, der ønsker at være anonym.
Blandt de dræbte er flere civile.
Angrebet skete i den østlige udkant af byen, der ligger syd for Benghazi, fortæller militærkilder.
Det er fortsat uvist, hvem der står bag angrebet, da ingen endnu har taget skylden for det.
Ud over de dræbte blev flere andre såret under angrebet.
Ajdabiya blev også ramt af et selvmordsangreb 9. marts, hvor tre blev såret. Dengang tog den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) skylden for angrebet.
Selv om IS mistede kontrollen over sin bastion i Sirte i det nordlige Libyen i 2016, er bevægelsen stadig aktiv i den centrale og sydlige del af landet.
Ajdabiya er ligesom store dele af det østlige Libyen kontrolleret af styrker, der er allieret med en parallelregering i regionen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker