Selvmordsbombe mod irakisk mindretal dræber 26
Dag efter dag er det den samme melding fra Irak. Endnu en selvmordsbombe er eksploderet, endnu et antal menneskeliv er gået tabt.
Lørdag gik det ud over folk fra et af landets mindretal - shabakkerne.
26 mennesker, der deltog i en begravelse for en afdød fra mindretallet, blev dræbt, da en selvmordsbomber detonerede sin sprængladning i den mindre by Baashiqah ikke langt fra Mosul.
46 mennesker er såret ved attentatet, oplyser læger.
Shabak-mindretallet tæller 30.000 mennesker. De lever overvejende i områder nær grænsen til Tyrkiet.
De har deres eget sprog, og deres religion er en blanding af shia-islam og lokal overtro.
De har flere gange før været angrebet af militante sunnimuslimer med forbindelse til terrornetværket al-Qaeda.
I flere måneder er der gået en bølge af bomber og drab hen over Irak. Foreløbig er over 4000 mennesker dræbt i år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde