Selvmordsbombe rammer Kabul

En selvmordsbomber sprængte natten til fredag dansk tid sig selv i luften i et forretningskvarteret i den afghanske hovedstad, Kabul.

To andre selvmordsbombere blev skudt og dræbt af politiet, oplyser landets indenrigsministerium.

Ifølge ministeriet fandt eksplosionen sted foran en kebabforretning i nærheden af en eksklusivt indkøbs- og hotelbygning i Shar-I-Naw-området i det centrale Kabul.

Ifølge øjenvidner var der efterfølgende mindst to mindre eksplosioner og skudsalver, og bevæbnede mænd blev set løbe ind i bygningen.

/ritzau/AFP

En selvmordsbomber har sprængt sig selv i luften i et forretningskvarter i Afghanistans hovedstad, Kabul. To andre selvmordsbombere meldes dræbt.

Offentliggjort Sidst opdateret