Selvmordsbombe raserer politiskole i Yemen
Foto: Mohamed Al-Sayaghi /Scanpix
Mohamed Al-Sayaghi /Scanpix
Mindst 10 personer er dræbt og 15 kvæstede ved et selvmordsbombeangreb på et politiakademi i Yemens hovedstad, Sanaa, onsdag.
Det bærer præg af al-Qaedas værk, siger politiets efterforskere.
I første omgang blev tabstallet opgjort til 22, men det blev senere på onsdagen nedjusteret.
Angrebet synes at have været planlagt til at falde sammen med, at kadetterne forlod akademiet ved skoledagens afslutning.
Øjenvidner har fortalt, at politiet afspærrede området, hvor angrebet fandt sted, og begyndte at undersøge området, mens ambulancer kørte i pendulfart til sygehuset med tilskadekomne.
Angrebet ligner en kopi af et bombeangreb i maj, hvor en selvmordsbomber i en militæruniform ramte hjertet af Yemens militære institution. Flere end 90 blev dræbt under en øvelse til en militærparade i Sanaa.
Bag angrebet stod al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP), som af amerikanske embedsfolk er blevet betegnet som det globale militante netværks farligste gruppe.
Militante islamister med forbindelse til al-Qaeda har sværget på at ville udføre deres angreb i hele Yemen, efter at en amerikansk støttet offensiv i maj drev dem bort fra deres bastioner, som de indtog sidste år under protester mod tidligere præsident Ali Abdullah Salehs regime.
Et antal angreb siden den seneste offensiv antyder, at de militante islamister fortsat udgør en alvorlig trussel i dagligdagen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker