11 udenlandske statsborgere og tre marokkanere er dræbt af en formodet selvmordsbombemand i turistbyen Marrakesh. Det oplyser marokkanske myndigheder.
20 andre blev såret heraf flere med alvorlige skader.
Bomben eksploderede på en central plads i Marrakesh på caféen Argana, der er en yndet tilholdssted for udenlandske turister.
- De første beviser, der er samlet ind på eksplosionsstedet viser, at der er tale om en bombe, hedder det i en erklæring fra det marokkanske nyhedsbureau MAP.
I en erklæring fra det marokkanske indenrigsministeriet hedder det, at de foreløbige beviser tyder på, at der er tale om en terroraktion.
Der er dog modstridende oplysninger om, hvordan eksplosionen fandt sted. Et øjenvidne fortæller, at en mand kom ind på caféen og bestilte en juice for kort efter at sprænge sig selv i luften.
Et andet vidne siger, at en mand kom ind på caféen, satte en kuffert og hurtigt forlod stedet. Kort efter eksploderede kufferten.
Ifølge læger, der ikke vil have deres navn frem, er der fem kvinder blandt de 11 dræbte udlændinge. Myndighederne er i gang med at identificere de omkomne og kender endnu ikke deres nationalitet.
/ritzau/afp
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned