Selvmordsbombemand dræber politisk leder i Pakistan
Ni mennesker er dræbt og 30 andre såret af selvmordsbombemand ved et politisk møde i det urohærgede nordvestlige Pakistan.
Blandt de dræbte er en minister i den lokale regering, siger læger ved et hospital i storbyen Peshawar.
- Provinsminister Bashir Ahmad Bilour er blandt de dræbte. Han døde af sine kvæstelser i maven og brystet på hospitalet, bekræfter politichef Ibrahim Khan.
En politimand omkom også. De øvrige syv var civile, der deltog i det politiske møde, der blev holdt tæt på Ahmad Bilours hjem i provinsen Khyber Panktunkhwa.
En talsmand for oprørsbevægelsen Taliban siger, at den stod bag aktionen.
Taliban står stærkt i området, der grænser op til Afghanistan, og bevægelsen har i de seneste måneder rettet adskillige blodige angreb mod politikere og sundhedspersonale.
Taliban har især rettet angreb mod medlemmer af det sekulære Nationale Awami Parti.
I sidste uge blev ni mennesker dræbt ved en bombeaktion i lufthavnen i Peshawar.
Tidligere på ugen blev ni sygeplejerske, der vaccinerede børn mod polio, dræbt i området omkring Peshawar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde