Selvmordsbomber angriber svenske FN-soldater i Mali
FN-styrken i Mali ledes af den danske generalmajor Michael Lollesgaard. Arkiv. Foto: AP/Michael Kappeler
AP/Michael Kappeler
Ingen soldater fra FN er kommet noget til i selvmordsangrebet, der skete i byen Timbuktu i det centrale Mali.
En patrulje med svenske FN-soldater blev mandag aften udsat for et angreb fra en selvmordsbomber i Timbuktu i Mali.
Det oplyser det svenske forsvar sent mandag på sin hjemmeside.
- Ingen svenske soldater skal være kommet til skade. Det er det vigtigste for os er lige nu, siger vagtchef Tony Remes fra Försvarsmakten til nyhedsbureauet TT.
Ifølge det svenske forsvars oplysninger bestod FN-patruljen kun af svenske soldater.
Værnsfælles Forsvarskommando i Danmark oplyser til Ritzau, at det ikke har nogen oplysninger om, at danske soldater skulle være blevet ramt af et angreb i Mali.
Danmark bidrager til FN's Minusma-mission i Mali med soldater fra Jægerkorpset og støttepersonel. Det drejer sig ifølge Forsvaret om 49 soldater.
Sidst på året øges indsatsen med et Hercules-transportfly og 50 soldater.
Desuden har den danske generalmajor Michael Anker Lollesgaard siden marts 2015 været styrkechef for Minusma. Lollesgaard er dermed chef for omkring 10.000 FN-soldater fra 40 lande.
Sverige har omkring 250 soldater i det uroplagede Mali. Ifølge expressen.se har der på det seneste været en række lignende angreb mod FN-soldater.
Det er uvist, hvorvidt andre personer er kommet noget til i forbindelse med angrebet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde