En selvmordsbomber har dræbt 12 politielever på en politistation i Pakistans nordvestlige Swatdal. Det er anden gang inden for få uger, at sikkerhedsstyrkerne i området er mål for terror.
- Træningen var i gang, da en selvmordsbomber, forklædt som rekrut, gik ind i bygningen og sprængte sig selv i luften søndag, siger informationsminister Mian Iftikhar Hussain i Pakistans Nordvestlige Grænseprovins (NWFP), hvor Swatdalen ligger.
Ifølge Hussain blev 12 politielever dræbt på politiskolen, der ligger i Swatdalens hovedby, Mingora.
Torsdag tog en anden selvmordsbomber 22 pakistanske grænsevagter med sig i døden ved et angreb i Khyberpasset, der udgør en del af grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.
De pakistanske sikkerhedsstyrker iværksatte en omfattende offensiv i Swat i april. Mange militante medlemmer af talibanbevægelsen er siden da blevet dræbt eller drevet på flugt, men selvmordsangrebene viser, at de militante fortsat har styrke til at slå igen.
Den 5. august blev lederen af den pakistanske gren af talibanbevægelsen Baitullah Mehsud dræbt ved et amerikansk angreb med et førerløst fly.
Han er siden blevet afløst af Hakimullah Mehsud, der beskrives som en ung og aggressiv kommandant.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker