En selvmordsbombemand dræbte søndag morgen 43 mennesker og sårede 40 andre i en forstad til Bagdad sydvest for byens centrum, siger embedsmænd i indenrigsministeriet.
Bombemanden slog til i Radwaniyah-distriktet, der overvejende bebos af sunnimuslimer. Området, der ligger 25 kilometer fra hovedstaden, har tidligere været plaget af voldsom uro.
De fleste ofre var medlemmer af den sunniarabiske og regeringsvenlige militsgruppe Sahwa.
Angrebet skete, da flere hundrede militsfolkene havde stillet sig i kø ved en af militærets kontorbygninger i bydelen Al-Balassim for at modtage deres løn.
- Bombemanden sprængte sig selv i luften midt i den største gruppe af militsfolk, siger en talsmand for den irakiske hær i byen.
Der er tale om den blodigste aktion i to måneder i Irak, og eksperter advarer om, at der er risiko for tiltagende etnisk, politisk og religiøs vold i Irak. Volden skyldes primært det politiske dødvande, som landet er havnet i efter valget i begyndelsen af marts, da intet parti eller koalition fik flertal.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker