Selvmordsbombemænd har angrebet to politistationer og et hospital i den irakiske by Baquba. Mindst 16 personer er dræbt og 40 såret, siger irakisk politi.
En af selvmordsbombemændene kørte en bil, der var fyldt med sprængstoffer, frem til et politihovedkvarter i Baquba, hvor han sprængte sig selv og bilen i luften.
Baquba ligger i Diyala-provinsen nordøst for hovedstaden Bagdad, hvor militante sunnigrupper som bl.a. al-Qaeda stadig kæmper mod amerikanske soldater og irakiske sikkerhedsstyrker.
Bombeangrebene kommer forud for søndagens parlamentsvalg. De militante grupper har truet med at afspore den demokratiske proces med bombeangreb.
Tirsdag viste de nyeste tal fra de irakiske myndigheder, at antallet af irakere, der blev dræbt i februar, næsten er fordoblet i forhold til måneden før.
Samlet set blev 352 irakere dræbt ved angreb i løbet af februar. Af dem var 211 civile, 96 politifolk og 45 soldater. Det svarer til en stigning på 80 procent i forhold til de 196, der blev dræbt i januar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde