En blev dræbt og 10 andre kvæstet, da en selvmordsbombemand sprængte sig selv i luften foran en politistation i det nordlige Tadsjikistan fredag morgen.
Det oplyser en talsmand for indenrigsministeriet i hovedstaden Dusjanbé.
Bomben eksploderede ved hovedkontoret for den styrke, som skal bekæmpe organiseret kriminalitet i byen Khujand i Sogd-regionen.
Aktionen fandt sted dagen efter, at landets præsident, Emomali Rakhmon, fyrede landets mangeårige sikkerhedschef. Det skete, fordi 25 mistænkte al-Qaeda medlemmer for få dage siden flygtede fra et svært bevogtet fængsel og under flugten dræbte seks politibetjente.
Flugten ses som en alvorlig ydmygelse af regeringen i Dusjanbé, der på det seneste har oplevet en strøm af militante islamister fra nabolandet Afghanistan.
De 25 islamister er stadig på flugt og menes af opholde sig i den afsides liggende Rasth-dal på grænsen til Afghanistan. Her skal mange militante islamister at opholde sig.
Ved en aktion i fjor blev flere hundrede islamister anholdt af tadsjikiske sikkerhedsstyrker. Men området er øde, og mange med tilknytning til Taliban og al-Qaeda menes at stadig at opholde sig i regionen.
Tadsjikistan har en 1300 kilometer fælles grænse med Afghanistan, og landet har stigende problemer med militante grupper, som kæmper mod udenlandske sikkerhedsstyrker i Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde