En selvmordsbomber og en bilbombe har kostet mindst to mennesker livet og såret flere andre i en landsby i Ruslands sydlige Dagestan-republik, hvor den russiske regering kæmper for at dæmme op for et islamisk oprør, rapporterer de russiske nyhedsbureauer.
Angrebene er kun de seneste i republikken, der oplever næsten daglig vold.
En kvindelig selvmordsbomber sprængte sig selv i luften mandag aften uden for en politistation i landsbyen Gubden syd for hovedbyen Makhatjkala, oplyser det regionale indenrigsministerium.
En blev dræbt og fire blev såret. Ofrene for bomben var soldater fra Ruslands indenrigsministerium, der bevogtede politistationen.
Omkring tre timer senere eksploderede en bilbombe ved en midlertidig politiafspærring i udkanten af samme landsby. Samtidig kunne man høre skudsalver.
Nyhedsbureauet Interfax citerer en embedsmand i indenrigsministeriet for at sige, at en betjent blev dræbt og adskillige andre blev såret. En unavngiven hospitalskilde siger, at 17 blev såret.
Gubden er kendt for at have bånd til islamiske grupper, der arbejder på at oprette en islamisk stat i Ruslands nordlige Kaukasus-region, der inkluderer blandt andre Dagestan, Ingusjetien og Tjetjenien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker