Mahmoud Abbas stiller ikke op til det palæstinensiske valg, som han har udskrevet til afholdelse i januar.
I en tv-tale sent torsdag siger den palæstinensiske selvstyrepræsident, at han ikke vil stille op.
- Jeg har meddelt ledelsen af Den Palæstinensiske Befrielses Organisation og Fatahs Centralkomité, at jeg ikke stiller op. Dette er ikke en manøvre. Jeg håber, alle vil forstå denne beslutning, siger han.
Abbas, som flere gange har truet med at gå i de fem år, han har været palæstinensisk leder efter Yasser Arafat, står i et dilemma. På den ene side kræver USA, at han opgivet sine forhåndsbetingelser til Israel og går med til at forhandle. Men hvis han ikke står fast på sit krav om, at israelerne fuldstændigt indstiller alle bosættelsesaktiviteter på Vestbredden, så vil det styrke det islamistiske Hamas.
Mange palæstinensere anser Abbas for at være ubeslutsom og opfatter ham som en leder uden karisma. Den vigtigste opposition mod Abbas er Hamas, som har opfordret til boykottet af valget, der ifølge planen skal finde sted den 24. januar.
Hamas slog Fatah ved parlamentsvalget i 2006 og har kontrolleret Gazastriben siden en kort lokal krig i 2007 mellem de to store palæstinensiske grupper.
Flere iagttagere finder det besynderligt, at Abbas går på nuværende tidspunkt, da USA og Europa ikke kan få øje på reelle forhandlingspartnere, som kan afløse ham.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker