Senat gør høg til USA's nye udenrigsminister
Mike Pompeo er nu godkendt som USA's nye udenrigsminister. Foto: Scanpix/Jim Watson
Scanpix/Jim Watson
Mike Pompeo afløser den mere moderate Rex Tillerson som udenrigsminister. Trump vil lytte til ham.
Senatet i Washington bekræfter, at den hidtidige direktør for CIA, Mike Pompeo, bliver USA's nye udenrigsminister.
Pompeo er godkendt med 54 stemmer mod 41.
Demokraterne har undervejs modsat sig, at han skulle afløse den mere moderate Rex Tillerson.
Pompeo er tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Her slap han ind i 2011 som en del af den fremstormende Tea Party-bevægelsen - den meget højreorienterede fraktion i Det Republikanske parti.
Han ventes at give USA en mere barsk profil i det internationale samarbejde. Det gælder for eksempel i forhold til Iran.
I andre sammenhænge har Pompeo været en kontroversiel politiker. Han er berygtet for at fare hårdt frem mod homoseksuelle og islam.
Ifølge amerikanske medier vil præsident Donald Trump være mere villig til at lytte til Pompeo, end han var til forgængeren Tillerson.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned