Senatet i USA baner vej for Brennan som ny CIA-chef
Foto: Jason Reed /Scanpix
Jason Reed /Scanpix
Efter en afstemning i det amerikanske senat torsdag aften dansk tid står det nu klart, at John Brennan bliver den nye chef for den amerikanske efterretningstjeneste CIA.
63 medlemmer stemte for, mens 34 var imod John Brennan, der er udset til stillingen af præsident Barack Obama.
Selvom det var et ventet resultat, har det trukket noget ud med at få John Brennan indsat på posten.
Onsdag lykkedes det således for republikanske modstandere af Obamas dronepolitik at blokere en afstemning i Senatet om CIA-kandidaten.
Republikanerne gjorde brug af en lovgivningsmæssig teknikalitet kaldet en filibuster, hvor en senator kan forsinke en afstemning ved at fortsætte med at tale.
Ifølge forretningsordenen i Senatet kan ordet ikke tages fra et medlem, der fortsætter med at tale.
Tirsdag blev John Brennan godkendt af Senatets efterretningsudvalg, og onsdagens afstemning skulle sætte hovedet på sømmet.
Men afstemningen blev altså forhindret af flere republikanere, hvoraf den mest diskussionslystne, senator Rand Paul fra Kentucky, var på talerstolen i næsten 13 timer i alt.
Til trods for sine forbehold over for Obamas kandidat var Rand Paul blandt de republikanere, som accepterede at indlede afstemningen om Brennan. Paul var dog blandt de 34 senatsmedlemmer, som stemte imod Brennan.
Barack Obamas kandidater til de vigtige poster som forsvarsminister- Chuck Hagel - og udenrigsminister - John Kerry - er allerede blevet godkendt i Senatet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker