Senatet nedstemmer forslag om at blokere for gengældelsestold
USA's vicepræsident, J.D. Vance, gjorde natten til torsdag brug af sin afgørende stemme i Senatet efter en afstemning om at sløjfe flere af Trumps toldsatser endte uafgjort. (Arkivfoto). Foto: Anna Moneymaker/Ritzau Scanpix
Afstemning i Senatet om at sløjfe flere af Trumps toldsatser endte 49-49. Forslaget blev ikke vedtaget.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Et snævert flertal i Senatet i USA har natten til torsdag nedstemt et forslag, der skulle have blokeret for den såkaldte gengældelsestold, som den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede i begyndelsen af april.
Afstemningen endte uafgjort 49-49. Forslaget om at sløjfe toldsatserne blev støttet af Senatets demokratiske medlemmer og tre Republikanere.
Herefter brugte vicepræsident J.D. Vance sin afgørende stemme til at lægge forslaget i graven.
Trump varslede 2. april en gengældelsestold på varer fra en lang række lande samt en basistold på ti procent på alle udenlandske varer.
Den amerikanske basistold trådte i kraft 5. april, mens gengældelsestolden for de fleste landes vedkommende er blevet udsat i 90 dage.
Annonce
Forslaget, der var blevet fremsat af Demokraterne, havde både til hensigt at droppe basistolden og sløjfe gengældelsestolden.
I begyndelsen af april vedtog et smalt flertal af Senatet et forslag, der havde til formål at ophæve de toldsatser, som USA har indført på canadiske varer. Det lykkedes, fordi fire Republikanere stemte for forslaget, således at afstemningen endte 51-48.
USA's præsident, Donald Trump, varslede 2. april en gengældelsestold på varer fra en lang række lande samt en basistold på 10 procent på alle udenlandske varer. For de fleste landes vedkommende er tolden sat på pause i 90 dage. Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix
Republikanerne har i øjeblikkeligt 53 medlemmer af Senatet, mens Demokraterne har 47.
Ifølge Reuters vil forslaget om at sløjfe tolden på canadiske varer dog formentligt blive nedstemt, når det senere skal til afstemning i Repræsentanternes Hus.
Siden Donald Trump i januar blev indsat til sin anden periode som USA's præsident, har told været en central del af hans handelspolitik.
Han har indført told på en lang række udenlandske varer.
Det er både gået ud over Canada, Mexico, Kina og EU, og USA har desuden indført told på stål og aluminium.
3. april trådte også en amerikansk told på 25 procent på udenlandske biler i kraft.
Trump har desuden varslet, at toldsatserne vil omfatte bildele, men de vil træde i kraft senere - senest 3. maj, har han sagt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker