Senatets retsudvalg godkender Trumps kandidat til at lede FBI
Det amerikanske senats retsudvalg godkendte torsdag nomineringen af Christopher Wray, som af præsident Donald Trump er nomineret til posten som leder af FBI. Foto: /ritzau/AP/Pablo Martinez Monsivais
/ritzau/AP/Pablo Martinez Monsivais
Alle 20 medlemmer af udvalg stemte for en godkendelse af Wray, der blev nomineret af præsidenten i juni.
Det amerikanske senats retsudvalg har torsdag godkendt nomineringen af Christopher Wray, som præsident Donald Trump har indstillet til posten som leder af FBI.
Alle 20 medlemmer af udvalget stemte for en godkendelse af Wray, der blev nomineret af præsidenten i sidste måned.
Den 50-årige Christopher Wray, der er advokat, skal godkendes i Senatet som helhed.
Wray har tidligere været ansat i justitsministeriet, mens George W. Bush var præsident.
Trump har nomineret Wray som afløser for James Comey, som præsidenten - i en kontroversiel beslutning - valgte af fjerne fra posten.
Comey stod i spidsen for en undersøgelse af mulige forbindelser mellem Rusland og Trumps kampagne op til præsidentvalget i november sidste år.
Under høringen fortalte den 50-årige advokat, at han ikke har drøftet fyringen af James Comey med Det Hvide Hus.
Wray lovede samtidig at lede FBI på en "uafhængig facon, der vil gøre enhver amerikaner stolt".
Hvis Donald Trump skulle afkræve Wray et løfte om loyalitet, så vil Wray - siger han - forsøge at tale Trump fra det. Ellers vil han forlade posten.
Comey har sagt, at Trump under en privat middag netop afkrævede Comey et løfte om loyalitet. Det har præsidenten benægtet.
Den nominerede understreger også, at han vil støtte undersøgelsen af russiske forbindelser, som ledes af Robert Mueller, der er tidligere direktør for FBI.
Wray og Mueller arbejdede sammen, da Wray var ansat i justitsministeriet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned