Sydkorea vil formelt anklage Nordkorea for i marts at have sænket et krigsskib, siger informerede kilder til Washington Post.
Sydkorea har fastslået, at det var en nordkoreansk torpedo, der blev affyret mod krigsskibet, siger asiatiske og amerikanske embedsmænd til avisen. 46 søfolk omkom.
Den konklusion er regeringen i Sydkorea kommet til, efter at eksperter fra Australien, Storbritannien og Sverige har samlet stykker af det ødelagte skib.
Sydkorea vil have FN's Sikkerhedsråd til at tage sagen op, siger kilderne.
Det kan skærpe spændingerne mellem de to lande til bristepunktet. Sydkorea og Nordkorea er stadig i teknisk forstand i krig. Der blev efter den koreanske krig fra 1950 til 1953 indgået en våbenhvileaftale, men aldrig en fredsafslutning.
Skibet sank den 26. marts efter en eksplosion. Da befandt det sig i Det Gule Hav i sydkoreansk farvand.
Nordkorea er en atommagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde