Seouls politichef er tiltalt i sag om dødelig halloweenfejring
Mere end 150 personer blev mast ihjel i nattelivsdistriktet Itaewon i Seoul i oktober sidste år.
Politichefen i Sydkoreas hovedstad, Seoul, er blevet tiltalt for professionel uagtsomhed i sagen om en halloweenfejring, hvor knap 160 mistede livet, i byen i 2022.
Det oplyser anklagere i hovedstaden ifølge AFP.
29. oktober 2022 var titusindvis af mennesker - de fleste i 20'erne og 30'erne - ude for at feste i nattelivsdistriktet Itaewon.
Men natten tog en tragisk drejning, da folk strømmede ind i en smal, skrånende gyde mellem barer og klubber. Vægten af deres kroppe og mangel på kontrol af mængden betød, at mere end 150 blev mast ihjel.
Kim Kwang-ho, der er chef i Seouls politi, er tiltalt for professionel uagtsomhed, der har resulteret i personskade eller død, siger anklagerne i Seouls vestlige distrikt i en udtalelse fredag.
Som chef for politiet "gjorde han ikke de nødvendige tiltag såsom at udsende en tilstrækkelig politistyrke og sikre passende befaling og overvågning" på dagen for ulykken, lyder det i udtalelsen.
Ifølge udtalelsen skal han have været "i stand til at forudse de potentielle farer" ved overfyldning af nattelivsområdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde