Separatistleder afviser våbenhvile efter flyulykke
Foto: Dominique Faget /Scanpix
Dominique Faget /Scanpix
En separatistleder i det østlige Ukraine afviser, at en midlertidig våbenhvile kan komme på tale efter den formodede nedskydning af passagerflyet fra Malaysia Airlines, der var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur.
- Der er ingen mulighed for en våbenhvile, men vi vil lade eksperter få adgang til ulykkesstedet, siger Alexander Borodaj, premierministeren i den selverklærede Folkerepublikken Donetsk.
Det er endnu ikke endeligt slået fast, at flyet blev skudt ned, da det torsdag aften styrtede til jorden nær grænsen til Rusland.
Men både efterretninger fra Ukraine, Holland og USA peger på en nedskydning, og en række iagttagere anser det for værende overvejende sandsynligt, at separatisterne står bag.
De ukrainske myndigheder understreger fredag eftermiddag, at man på intet tidspunkt har brugt missiler i kampe mod de prorussiske separatister i det østlige Ukraine, og at centralstyret derfor blankt kan afvise at stå bag.
- Ingen af de missiler, vi ligger inde med, er blevet brugt, siger Andrij Lysenko, der er talsmand for Ukraines Sikkerhedsråd.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned