De serbiske myndigheder har officielt anmodet USA om at udlevere en etnisk tysker med amerikansk statsborgerskab, der er mistænkt for folkedrab, da han var naziofficer under Anden Verdenskrig. Det oplyser den serbiske anklagemyndighed.
Den 88-årige Peter Egner er eftersøgt for drabene på 17.000 civile, hovedsageligt jøder, romaer og politiske modstandere, i årene 1941 til 1943. Drabene fandt sted under Nazitysklands besættelse af Serbien.
Serbien udstedte en international anholdelsesordre mod Egner i april i år og anmodede i fredags USA om at udlevere ham.
- Udleveringsanmodningen blev forsinket i nogle måneder af tekniske grunde og på grund af reformerne i vort retsvæsen, der har fået tingene til at gå lidt langsommere, siger Bruno Vekaric, Serbiens vicestatsanklager for krigsforbrydelser.
Egner, en etnisk tysker født i Jugoslavien, kom til USA i 1960 og blev amerikansk statsborger seks år senere.
Det amerikanske justitsministerium anmodede tidligere i år et forbundsdomstol om at fratage Egner hans amerikanske statsborgerskab på baggrund af hans medlemsskab af en mobil nazienhed, der henrettede over 17.000 civile serbere.
Serbien var besat af Nazityskland og dets allierede fra april 1941 til begyndelsen af 1945. Over en halv million serbiske civile blev dræbt under Anden Verdenskrig.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet