Serbien nægter at anerkende Kosovo

Serbien vil "aldrig under nogle omstændigheder" anerkende Kosovos uafhængighedserklæring. Det erklærer den serbiske udenrigsminister, Vuk Jeremic.

Hans udtalelse faldt torsdag eftermiddag i Haag, hvor den internationale domstol netop havde kendt Kosovos uafhængighedserklæring fra 2008 for at være i overensstemmelse med folkeretten.

- Der er svære dage foran os. Det er af afgørende vigtighed at bevare fred og stabilitet i hele provinsens territorium, sagde han med henvisning til Kosovo.

- Det er afgørende, at vore borgere ikke reagerer på provokationer, tilføjede han.

/ritzau/AFP

Trods FN-domstolens afgørelse om, at Kosovos uafhængighed er lovlig, vil Serbien ikke anerkende republikken.

Offentliggjort Sidst opdateret