Serbien har levet op til en af sine vigtigste forpligtelser over for FN's Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien ved at anholde den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic, siger domstolens chefanklager.
Men chefanklageren Serge Brammertz siger til FN's Sikkerhedsråd, at Serbien stadig mangler at svare på spørgsmål om, hvorfor det varede så længe at pågribe den krigsforbrydersigtede Mladic. Generalen var på flugt i 16 år.
Samarbejdet med krigsforbrydertribunalet er afgørende for Serbiens ambition om at blive medlem af EU.
Mladic, der er kendt som Slagteren fra Bosnien på grund af sin rolle i borgerkrigen i Bosnien (1992-1995), blev anholdt den 26. maj. Han blev siden sendt til Haag, hvor tribunalet holder til.
- Med anholdelsen af Mladic har Serbien levet op til en af sine vigtigste forpligtelser til tribunalet, sagde Brammertz til Sikkerhedsrådet.
- Men det faktum, at han var på fri fod i 16 år, rejser nogle bekymrende spørgsmål om, hvordan det var muligt for denne person at undvige i så mange år, sagde Brammertz.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker