Serbien er klar til at indgive formel ansøgning om medlemskab i EU. Det siger en regeringskilde i den serbiske hovedstad Beograd.
- Rådet for EU-integration vil snart anbefale det til regeringen, og vi håber, at den vil tage det formelle skridt i begyndelsen af næste uge, siger kilden.
Ansøgningen er et vigtigt symbol, men EU-embedsmænd understreger, at der fortsat er meget arbejde forude, inden EU seriøst vil overveje at indlemme Serbien som medlem.
Det er 10 år siden, den sidste af de blodige Balkan-krige blev afsluttet. Krigene og spørgsmålet om det efterfølgende retsopgør har hidtil været en hindring for EU-medlemskab. Blandt andet har serbiske myndigheder endnu ikke anholdt den tidligere bosnisk-serbiske general Ratko Mladic, som er anklaget for folkedrab under krigen i Bosnien i 1992-95.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned