Serbiens regering giver 10 millioner euro i dusør for et tip om, hvor den krigsforbrydersigtede general Ratko Mladic opholder sig.
Regeringen siger, at den ved at tidoble dusøren vil vise, at den er fast besluttet på at rydde sidste forhindring af vejen og komme i betragtning til EU-medlemskab, oplyser det britiske BBC.
Dusøren for tilfangetagelsen af en anden krigsforbrydersigtet mand, den kroatisk-serbiske Goran Hadzic, er ligeledes sat op fra en kvart million til én million euro.
- Disse to mænd har holdt en hel nation som gidsler, siger viceanklageren ved den serbiske krigsforbryderdomstol, Bruno Vekaric.
Den 68-årige Ratko Mladic er ved domstolen for det tidligere Jugoslavien anklaget for krigsforbrydelser begået under krigen i Bosnien i 1992-1995.
Siden afslutningen på krigen har han holdt sig skjult, ifølge mange iagttagere med hjælp fra den serbiske hær.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker