Dermed baner han vej for, at serberne kan gå til præsidentvalg i utide.
Tadic's periode løber ellers frem til februar næste år, men med sin afgang vil han forsøge at sikre sig en ny femårsperiode som præsident.
Der er parlamentsvalg og lokalvalg i Serbien den 6. maj, og der lægges nu op til, at der også skal være præsidentvalg denne dag.
- Jeg har besluttet af forkorte mit mandat, sådan at der kan holdes præsidentvalg den 6. maj. Jeg vil være kandidat, siger præsidenten i en erklæring.
Formelt ventes Tadic at aflevere sin afskedsbegæring torsdag.
Analytikere siger, at meldingen fra Tadic måske kan puste energi i en ellers noget tam valgkamp.
Meningsmålinger siger, at centrumvenstrepartiet Demokratisk Parti (DS), som præsident Tadic tilhører, og som leder koalitionsregeringen, ligger til at blive slået ved valget af det højreorienterede parti Serbiens Progressive Parti (SNS).
Men ingen af partierne ser ud til at få stemmer nok til at regere alene, så der skal findes koalitionspartnere.
- Tadic vurderer formentlig, at han som præsidentkandidat den 6. maj kan motivere skuffede vælgere og øge opbakningen til DS, siger Djordje Vukadinovic, konservativ analytiker, til serbisk tv.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde