Serbiens sidste efterlyste krigsforbryder, den kroatisk-serbiske leder Goran Hadzic, er blevet anholdt. Han er tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden under den kroatiske krig i perioden 1991-1995. Anholdelsen bekræftes af en serbisk embedsmand.
Goran Hadzic var en af nøglepersonerne i den serbiske udbrydernation Krajina i Kroatien. Efter anholdelsen tidligere i år af general Ratko Mladic, var Hadzic den sidste af de serbiske ledere, der var eftersøgt af FN's krigsforbrydertribunal i Haag.
Efter at have bekræftet anholdelsen ønskede den serbiske embedsmand ikke at give flere detaljer om sagen. Præsident Boris Tadic har hasteindkaldt til en pressekonference klokken 11.00 i Beograd.
Hadzic er anklaget for at have beordret drab på hundredvis og for at have givet ordre til deportation af tusindvis af kroater og ikke-serber fra området.
EU, som hyldede styret i Beograd for at finde og anholde Mladic i maj, har vedvarende presset på for, at Hadzic skulle anholdes, hvis Serbien vil gøre sig forhåbninger om at blive optaget i unionen.
Hadzic boede uden forsøg på at skjule sig i byen Novi Sad i den nordlige del af Serbien indtil 13. juli 2004, da domstolen i Haag sendte en tiltale og en anholdelsesbegæring til Beograd.
Han flygtede øjeblikkeligt efter at havde fået et tip af nationalister blandt Serbiens sikkerhedsstyrker. Hans flugt blev holdt hemmelig i nogle dage, mens pårørende sagde, at han var hjemme. Politiet afviste at have fået ordrer til at anholde ham.
Senere offentliggjorde domstolen i Haag en overvågningsvideo, der viser, at han forlod sit hjem 13. juli om eftermiddagen med en kuffert.
Hadzic var berygtet for sin fortid i Serbien, hvor han var involveret i skumle affærer, heriblandt ulovlig eksport af egetræ, vin og råolie fra en olieboring, der var kontrolleret af serberne.
Han sås hyppigt i selskab med den paramilitære leder Zeljko "Arkan" Raznatovic, der på den tid også stod i spidsen for det kriminelle miljø i Beograd.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde