Seriemorder i Rwanda havde over ti lig i sit køkken
- Den mistænkte har tilstået, at han lærte at slå ihjel ved at følge berømte seriemordere, siger politikilde.
En mand er blevet anholdt i Rwanda efter, at politiet har fundet mindst ti lig, som var begravet i et hul i hans køkken i landets hovedstad, Kigali, oplyser myndigheder og lokale medier.
Den 34-årige mistænkte seriemorder beskyldes for at have lokket sine ofre med sig hjem fra barer i en forstad til hovedstaden.
Lokale medier rapporterer om flere en 10 dræbte, mens en kilde fra efterforskningsholdet siger til det franske nyhedsbureau, at antallet af ofre er mindst 14.
Den officielle talsmand for Rwandas Efterforsknings Bureau, RIB, Thierry Murangira, afviser at oplyse antallet af ofre.
- Det vil de retsmedicinske eksperter afgøre ved deres undersøgelser, siger han til lokale medier.
- Den mistænkte blev første gang anholdt i juli, da han blandt andet var mistænkt for røveri og voldtægt. Han blev løsladt på grund af mangel på beviser, tilføjer talsmanden.
Den mistænkte blev anholdt igen tirsdag efter politiet fortsatte efterforskningen af de sager, som han første gang blev anholdt for. Dette førte til fundet af ligene i hans køkken.
- Den mistænkte har tilstået, at han lærte at slå ihjel ved at følge berømte seriemordere, siger en RIB-kilde. Kilden tilføjer, at nogle af ligene var blevet opløst i syre.
- Han fandt frem til sine ofre ved at følge dem og gik som regel efter dem, der næppe ville blive efterlyst af familie eller venner.
Murangira siger, at den mistænkte har tilstået at have begået drabene.
Efterforskere siger, at der blandt ofrene både er mænd og kvinder.
- Han lokkede sine ofre, som overvejende var prostituerede, til sit hjem, hvor han først stjal deres mobiltelefoner og ejendele, hvorefter han kvalte dem til døde og begravede dem i køkkenet i sit lejede hus, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker