Den tidligere russiske spion Anna Chapman, der blev anholdt i USA og sendt tilbage til sit land i en omfattende udveksling, har forstået at udnytte sin sexappel i Moskva, hvor hun er ved at blive stjerne.
Chapman blev budt velkommen hjem af selveste premierminister Vladimir Putin, som selv har arbejdet for efterretningstjenesten som agent.
Anne Chapman, der har fået et offentligt image som en form for James Bond-pige, er i sin hjemby Volgograd på tale som æresborger.
En lokal avis har samtidig udskrevet en konkurrence, hvor det gælder om at "skrive den smukkeste sang til Anne", skrive det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.
Iagttagere siger, at Anne Chapman er blevet en fetish i en frustreret nation, hvor der stadig er udbredte anti-amerikanske følelser.
Men fremfor alt er kulten omkring den hjemvendte spion med til rette op på de russiske efterretningstjenesters dårlige renommé. Tjenestegren har ry for at være gennemsyret af nepotisme, korruption og grådighed.
Der er fremsat spekulationer om, at Chapman vil gå ind i politik ved det næste valg.
Chapman var en af 10 russiske agenter, som for nylig blev anholdt ved en storstilet aktion i USA.
Da de havde indrømmet, at de var russiske agenter, blev de udvist af USA og udvekslet. De russiske spioner havde alle boet i USA i en længere årrække og fået amerikansk-klingende navne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde