Shanghai ramt af tyfon - 1,6 millioner mennesker evakueret
Folk med paraply krydser en bro under et uvejr, som kom til Shanghai med en tyfon. 1,6 million mennesker er blevet evakueret. Foto: Aly Song/Reuters
Der er tale om den hidtil kraftigste tyfon, som har ramt byen i nyere tid.
Omkring 1,6 millioner mennesker er blevet evakueret fra storbyen Shanghai i det østlige Kina på grund af en tyfon, skriver AFP.
Der er tale om den hidtil kraftigste tyfon, som har ramt byen i nyere tid. Der er dog ikke umiddelbart rapporter om dræbte.
Stormstød og voldsom regn ramte tæt befolkede områder, efter at tyfonen Muifa tvang omkring 1,6 millioner mennesker til at forlade deres hjem. De fleste fly fik forbud mod at flyve fra storbyens lufthavne.
Shanghai er med over 25 millioner indbyggere Kinas største by.
Voldsomme regnskyl skabte trafikkaos og oversvømmelser i adskillige kvarterer omkring Yangtze-flodens delta.
Gigantiske bølger slog ind over kysten i Hangzhou-bugten, som ligger syd for Shanghai. Der blev desuden rapporteret om et jordskred i Ninghai i Zhejiang-provinsen.
Operationer i nogle af Asiens største containerhavne i Shanghai og Ningbo blev indstillet på grund af uvejret.
Muifa er den 12. tyfon, som rammer Kina i år ifølge statslige medier.
Tropiske storme ventes at tage til som følge af den globale opvarmning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde