Shell betaler over halv milliard til olieramt folk i Nigeria
To olieudslip i Nigerdeltaet i 2008 har nu fået Shell til at indgå forlig med lokalsamfund.
Den britisk-hollandske oliegigant Shell er gået med til at betale 55 millioner pund (526 millioner kroner) til indbyggerne i et område af Nigerdeltaet i Nigeria.
Beløbet er kompensation for to tilfælde af oliespild i 2008, der fik store miljømæssige konsekvenser for området og dets beboere.
Kompensationen er den største udenomsretslige erstatning for et olieudslip nogensinde og en god nyhed for indbyggerne i det olierige Niger-delta, der regelmæssigt er blevet forurenet på grund af den mere eller mindre organiserede udvinding af olie.
Shell havde oprindeligt tilbudt en erstatning på 30 millioner pund, mens Bodo-folket i Nigeria havde krævet det tidobbelte beløb.
Betalingen fra Shell deles ifølge aftalen i to. 35 millioner pund bliver ligeligt fordelt mellem de 15.600 personer i Bodo-samfundet, hvilket vil sige 2200 pund (20.350 kroner) til hver.
De resterende 20 millioner pund bliver placeret i en fond, der skal gå til at bygge sundhedsklinikker og skoler i området, oplyser det britiske advokatfirma, der har repræsenteret Bodo-folket.
Igennem fem årtier har Nigeria været Afrikas største olieproducent, hvilket har haft kæmpemæssige omkostninger i Nigerdeltaet, der strækker sig fra Benin-floden i det sydlige Nigeria til Imo-floden i øst - et område på cirka 25.900 kvadratkilometer.
Deltaet har nogle af verdens største mangroveskove, hvor der lever flere end 150 forskellige fiskearter, søkøer og flodheste.
I perioden fra 1976 til 1996 forekom der i deltaet mere end 4600 olielækager, der tilsammen førte til udslip på mere end tre millioner tønder råolie.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker