Iraks største shiamuslimske blok i parlamentet, National Alliance, peger på Nuri al-Maliki som sin kandidat til premierministerposten i en kommende regering.
Dermed kan Irak have taget endnu et skridt på vej ud af det politiske dødvande, der har præget landet siden valget den 7. marts.
Selv om nomineringen af Maliki er et gennembrud, kan der stadig være flere sten, der skal ryddes af vejen, inden en ny regering kan dannes.
National Alliance er en sammenslutning bestående af Malikis tidligere Lov og Orden-parti og tilhængere af den antiamerikanske shiaprædikant Moqtada al-Sadr.
Sadr har tidligere afvist at støtte den afgående Maliki i endnu en embedsperiode, men har nu givet ham sin opbakning.
Sammen er de fire mandater fra at have absolut flertal. Det vil sige, at den skal indgå aftale med andre partier, inden der kan dannes regering.
Alliancen er parlamentets største, et godt stykke større end Iyad Allawis sekulære sunniblok, der har 91 pladser i parlamentet.
Men Allawi afviser at deltage i en regering ledet af Maliki og advaret om, at ethvert forsøg på at danne en shiadomineret regering uden deltagelse af hans sunniblok kan betyde, at Irak endnu engang ryger tilbage i sekteriske stridigheder.
Fredag slog Irak rekorden som det land, der har været længst tid uden regering.
Holland satte den foregående rekord i 1977, hvor landet var uden regering i 207 dage.
Fredag var Iraks 208. dag uden en regering, skriver Washington Post.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker