Shiamuslimer: Politi skød 42 i Nigerias hovedstad
Politi og shiamuslimske aktivister har udkæmpet gadekampe i Nigerias hovedstad, Abuja, gennem flere dage. En shiamuslimsk gruppe siger, at 42 af dens medlemmer er blevet dræbt. Foto: Social Media/Reuters
Social Media/Reuters
Politi åbnede ild mod demonstranter i hovedstaden Abuja i de seneste to dage, siger en talsmand for gruppen.
En shiamuslimsk gruppe i Nigeria melder 42 tilhængere dræbt.
Ifølge en talsmand har sikkerhedsstyrker dræbt 42 af gruppens medlemmer ved at skyde mod demonstranter i hovedstaden Abuja i de seneste to dage.
Tirsdag aften meldte gruppen Nigerias Islamiske Bevægelse 25 dræbt under demonstrationer i Abuja. Det skete, da hundredvis af gruppens medlemmer aktionerede for at få regeringen til at løslade deres leder, Ibrahim Zakzaky.
Mandag åbnede hæren ild mod demonstranter fra gruppen i udkanten af Abuja. Dagen efter skød de mod demonstranterne i byens centrum.
- Antallet af dræbte ved gårsdagens angreb er steget til syv, og mindst 35 blev dræbt mandag, siger en talsmand for Nigerias Islamiske Bevægelse, Ibrahim Musa.
De syv døde ifølge talsmanden af de kvæstelser, som de fik mandag.
Politiet og hæren har ikke kommenteret rapporterne. Myndighederne besvarer ikke henvendelser om urolighederne.
Zakzaky har været fængslet siden december 2015, hvor sikkerhedsstyrker dræbte hundredvis af gruppens medlemmer.
Nigeria er Afrikas folkerigeste land med over 186 millioner indbyggere. Der er omtrent lige så mange kristne, som der er muslimer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned