Shiitisk milits indtager præsidentpalads i Yemen
Mens kampene står på i Sanaa forlader tusindvis af beboere hovedstaden. Billede fra torsdag. Foto: AP/POLFOTO
AP/POLFOTO
Mindst 44 mennesker meldes dræbt i Aden, hvor Houthi-militsen har erobret præsidentpaladset.
Houthi-bevægelsen slår tilbage og har tilsyneladende vundet terræn ved den strategisk vigtige by Aden i det sydlige Yemen torsdag.
Sikkerhedskilder oplyser, at den shiitiske milits, som i januar erobrede magten, har belejret præsidentpaladset i havnebyen.
- Dusinvis af Houthi-militser og deres allierede ankom i pansrede mandskabsvogne og trængte ind i al-Maashiq præsidentpaladset, siger en højtstående sikkerhedskilde.
Kort efter udbrød der voldsomme kampe mellem oprørerne og deres modstandere og omkring præsidentpaladset. 44 mennesker meldes ifølge hospitalskilder dræbt, heriblandt 18 civile.
- Der ligger lig og sårede i gaderne, og ingen tør nærme sig, siger Khaled al-Shaie, en indbygger i Aden.
Vidner og beboere i havnebyen har tidligere torsdag meddelt, at soldater er gået i land. Det benægter den yemenitiske regering imidlertid.
En embedsmand i Yemens forsvarsministerium bekræfter, at paladset nu kontrolleres af støtter af den tidligere præsident Ali Abdullah Saleh, der blev afsat i kølvandet på de store demonstrationer i landet i 2011.
Præsident Hadi flygtede til Aden i februar, da Houthi-oprørerne indtog hovedstaden Sanaa. Da militsen nærmede sig havnebyen i sidste uge, forsvandt han og dukkede siden op i Saudi-Arabien.
Houthi-militsens indtog i byen, som hidtil har været præsident Abd-Rabbu Mansour Hadis højborg, mindsker efter alt at dømme sandsynligheden for, at det vil være muligt for den trængte præsident at vende tilbage fra sit eksil inden for nær fremtid.
Mens kampene rasede i Aden, lykkedes det militante med tilknytning til al-Qaeda at storme et fængsel i Hadramawt og befri omkring 300 fanger, heriblandt en af terrornetværkets ledere.
To vagter og fem indsatte blev dræbt under angrebet mod fængslet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde