Shimon Peres beder Benjamin Netanyahu danne regering
Den israelske præsident, Shimon Peres, har formelt bedt den siddende premierminister Benjamin Netanyahu om at danne regering efter parlamentsvalget den 22. januar.
Premierministerens højreorienterede Likud-parti fik kun 31 af dets israelske parlaments 120 pladser. Netanyahu er tvunget til at danne en koalitionsregering med flere af de 12 partier, der kom ind i parlament, kaldet Knesset.
Netanyahu har nu 28 dage til at danne en regering. Iagttagere siger, at opgaven bliver vanskelig - især efter at Likudpartiet gik hele 11 mandater tilbage i forhold til foregående valg.
Shimon Peres udpegede Netahyahu til at danne regering, efter at Peres i de seneste dage har diskuterer regeringsmuligheder med de 12 partiledere.
Ledere for partier, der tilsammen har 82 mandater, har anbefalet, at Netanyahu skal bedes om at danne regering.
Det ventes, at han hurtigt tager kontakt med den nye store stjerne i israelsk politik, centrum politikeren Yair Lapid, der kom ind i Knesset med 19 mandater og er næststørste parti.
Det ultrakonservative parti Jødiske Hjem med 12 mandater ventes også indbudt til forhandlinger med Netanyahu.
Regeringsdannelse i Israel er ofte en langvarig proces. Iagttagere tror ikke, en ny regering er på plads før tidligst om en måned.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde