Shoppere lever længere.
Det er konklusionen på en undersøgelse, der er lavet af sundhedsforskere på Institut for Folkesundhed i Taiwan.
De har undersøgt knapt 2000 mænd og kvinder over 65 år, der bor i eget hjem. Ifølge undersøgelsen lever de, der shopper jævnligt, længere end de, der blot køber ind én gang om ugen, rapporterer BBC.
Og undersøgelsen, som offentliggøres på det akademiske tidsskrift Journal of Epidemiology & Community Health' hjemmeside, tager højde for faktorer som fysiske begrænsninger og almindelig ældelse.
Forskerne erkender, at shopping som udgangspunkt kan være tegn på et bedre helbred, men der er mere i det end som så, for shopping kan også forbedre helbredet, mener de.
- Shopping er ofte en fornøjelse, der har potentiale til at øge den psykiske velfærd, siger forskerne, som også henviser til, at de ældre får rørt sig under indkøbsture.
- Sammenlignet med andre fysiske fritidsaktiviteter som almindelig træning, der normalt kræver motivation og nogle gange professionelle instruktører, er aktiviteter i forbindelse med shopping lettere at gennemføre, siger de.
BBC har talt med en professor i medicin for ældre på City University i London. Han hedder David Oliver, og han mener, at konklusionerne i undersøgelsen "giver mening".
- Shopping medfører fysisk aktivitet og socialt samvær med andre shoppere, og det kan holde dig mentalt aktiv. Det giver mening, at det fører til bedre fysisk og psykisk velbefindende, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde