Sidste norske gidsel i Algeriet er bekræftet død
Den sidste af fem savnede nordmænd efter et terrorangreb i Algeriet, den 56-årige Victor Sneberg, er bekræftet død.
15 dage efter terrorangrebet på et gasanlæg In Amenas i det sydlige Algeriet har norske identitetseksperter fastslået, at et af de mange lig er nordmanden.
- Vi har nu identificeret resterne af lig, og vi er sikre på, at vi har identificeret nordmanden, siger Per Angel, der leder en gruppe norske eksperter, der er i Algeriet.
Eksperterne kommer fra den norske politienhed Kripos, der håndterer trusler fra væbnede grupper og terrororganisationer.
Dermed er alle fem savnede nordmænd efter terrorangrebet nu identificeret. De fire øvrige er identificeret tidligere og ankom til flyvepladsen Gardemoen ved Oslo onsdag eftermiddag.
Alle arbejdede for den norske energigigant Statoil, der er delejer af gasanlægget sammen med BP og den algeriske stat.
Nordmændene blev sammen med snesevis af andre udenlandske statsborgere ansat på gasanlægget taget til fange af sværtbevæbnede terrorister den 16. januar.
Efter dages blodig tovtrækkeri mellem terroristerne og enheder fra Algeriets hær, stormede algeriske soldater anlægget.
Under sammenstødet omkom adskillige udenlandske statsborger heriblandt briter og japanere.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned